Hej Jeg hedder Cecilie og er 49 år gammel. Jeg arbejder som yoga instruktør og er derfor meget ofte hjemme i dagstimerne. Jeg bor sammen med min blandede gade hund fra Guatemala, Balthazar på 4 år. Han valgte mig da jeg var ude og rejse for 3 år siden. Han er en utrolig kærlig og rolig hund og han kan med de fleste andre hunde. Han vil elske at have besøg af din firbenede. Vi går tur i op til 3 timer om dagen, så hvis din hund elsker at gå tur, får han/hun masser af motion hos os. Er din hund derimod mindre eller ældre, så tilpasser vi os selvfølgelig sådan at det passer din hund bedst. Jeg selv har haft både katte og hunde, samt kanin, hele mit liv og jeg har passet rigtig mange både hunde og katte igennem tiderne. Dyrene er min helt store passion og hos mig vil de få rigtig meget kærlighed, opmærksomhed, nusseri og lange gå ture.Vi går lange ture hver dag og der er masser af tid til leg og hygge. I er altid velkommen her hos os.