Selvom du højst sandsynligt ikke kommer til at opleve problemer under din booking gennem Pawshake, er det vigtigt for os at dit kæledyr er godt dækket ind i tilfælde af uforudsete hændelser. Når du booker gennem Pawshake er dit kæledyr derfor altid dækket af Pawshakes tryghedsgaranti.
Ro i sindet og en god mavefornemmelse er alfa og omega for den gode pasningsoplevelse, og det er Pawshakes seriøse og dedikerede community en god garant for. Herudover er alle vores bookinger omfattet af vores gratis tryghedsgaranti.
Garantien dækker kun læsioner eller materielle skader, der er opstået under pasning eller (hunde)luftning booket gennem Pawshake. Dækingen forudsætter desuden, at dyrepasseren nægter eller er ude af stand til at dække udgifterne.
Dette garantiafsnit dækker udgifter til dyrlægebehandling hvis kæledyret kommer til skade under en Pawshake-booking. Der er ikke nogen selvrisiko. 15000 kr øvre grænse for dyrlægeudgifter til behandling af en skade, dit kæledyr har pådraget sig under pasningen. Der kan kun indsendes ét garantikrav per booking.
Når den øverste beløbsgrænse er nået, kan sygdommen eller skaden ikke dækkes igen. Yderligere udgifter til kontroltjek eller opfølgende behandling dækkes i op til 30 dage efter hændelsen.
Dette garantiafsnit dækker erstatningssummer som dyresitteren pålægges at betale grundet personskade på tredjeperson eller materielle skader på tredjepersons ejendom.
Racespecifik lidelse vil sige sygdomme og lidelser, der ses særligt hyppigt hos bestemte hunderacer.
Pawshake kæledyr vil sige dyreejerens egne kæledyr som anført under bookingoplysningerne som en del af den bekræftede booking. Alle kæledyr skal have deres egen separate kæledyrsprofil.
Pawshake booking vil sige, at bookingen er blevet betalt af dyreejeren og bekræftet af sitteren gennem Pawshakes platform.
Kendt lidelse vil sige alle former for skader, lidelser og sygdomme, som kæledyret allerede er blevet behandler for eller som allerede har fundet sted forud for bookingen.
Undgåelig lidelse vil sige alle lidelser, der kan forebygges gennem vaccinationer eller normal veterinærpleje.
Tredjepart vil sige en person som hverken er dyresitteren, dyreejeren, en bofælle, et familiemedlem eller partneren til dyresitteren eller dyreejeren, eller enhver anden person som tager sig af kæledyret på sitterens vegne.
Fremmede kæledyr vil sige kæledyr som ikke er en del af den bekræftede booking, f.eks. kæledyr tilhørende dyresitterens familie og bekendte, eller kæledyr som sitteren passer gennem andre kanaler end Pawshake (hvis sitteren f.eks. kører et professionelt foretagende og tager imod bookinger gennem andre sider). Dyresitterens eget kæledyr tæller ikke som et fremmed kæledyr.
Dyresitterens eget kæledyr vil sige samtlige kæledyr angivet på sitterens profil.
Er du usikker på noget eller er der opstået problemer? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe på 5 forskellige sprog.
Vores kundeservice taler engelsk, fransk, hollandsk, tysk og norsk.