Hvad kræver det at blive kæledyrspasser?

Author picture Pawshake  - opdateret: 30/03/2016

Verdens bedste job? Det må være: kæledyrspasser! Hvilket barn drømmer ikke om at "arbejde med dyr" når de bliver store? Takket være moderne teknologi og et stort fællesskab af dyreelskere, kan den drøm nu blive til virkelighed med Pawshake! Hvilken viden og hvilke kompetencer er nødvendige for at blive en kompetent dyrepasser? Vi lister 5 kvaliteter forneden som vil skille dig ud fra mængden.



1) Du er dyreelsker ud over det sædvanlige!
Du er kendt blandt dine venner som den "skøre kattedame" eller pigen som altid har hundeposer eller godbidder på dig ... og du er ligeså glad for kaniner, heste, køer, geder, insekter og selv rotter, som du er af katte og hunde. Med andre ord, du er en kæmpe dyreelsker! Dette er et essentielt krav for at blive dyrepasser på Pawshake, ligesom at dyrevelfærd vil være din første prioritet!

2) Du har erfaring med at passe dyr eller dyrepleje
Du er ikke kun vild med dyr, du har også en omfattende erfaring med deres pleje. Dette kunne være i enten et professionelt eller personligt omfang: måske har du haft din egen hund eller kat i mange år. Sørg for, at din specifikke ekspertise passer til de tjenester du gerne vil promovere på din profil: hvis du særligt har en dybdegående viden omkring katte, så giver det ikke mening at tilbyde hundeluftning. Giv fulde detaljer omkring din erfaring med dyr og præcis hvad det indeholder. Glem ikke at fremhæve relevante kompetencer, såsom hundetræning, førstehjælp, håndtering af adfærdsproblemer og så videre.

Du kan tydeligt fremhæve specifikke kompetencer på din profil

3) Du er utrolig ansvarsfuld
Kæledyrspassere på Pawshake skal være mindst 18 år og over: Vi kræver også, at alle vores dyreplejere har en stærk følelse for ansvar. Helt konkret betyder det, at man respekterer og overholder de aftaler man laver med dyreejere. Velfærden af dyr bør være din første prioritet og du bør vide hvad du skal gøre i tilfælde af uheld. Du ligger også stor vægt på sikkerhed og følger "dyrepasser værdierne". Du respekterer ikke kun f.eks hunde manerer, du tjekker også om alt er som det skal være, i og rundt omkring ejerens hjem under et besøg. Og vigtigst af alt, du gennemfører hver enkelte booking via Pawshake: på denne måde er du forsikret hvis der skulle ske et uheld. Hvis du er dyreejer og gerne vil være sikker på at du har med en troværdig dyrepasser at gøre, så se vores læs vores liste af gode råd i følgende blogindlæg:

4) Du er utrolig god til at kommunikere
Dem som ønsker at blive kæledyrspassere bør ikke kun komme godt ud af det med dyr, men også med mennesker. Dette betyder, at du bør svare på beskeder med det samme, svare på dyreejernes spørgsmål så detaljeret som muligt, og selv stille passende spørgsmål. Du er trods alt dyrepasser og vil naturligvis gerne vide mere omkring den hund/kat/kanin/fugl som du skal se efter. Som du kan forestille dig, kan det være ret skræmmende for en dyreejer at møde en ny dyrepasser for første gang. Vis dem hvor troværdig og ansvarsfuld du er. Og vær ærlig omkring hvad du ikke ved. Du kan umuligt vide alt, diskuter derfor tvivl eller spørgsmål du kan have på forhånd. Lav jeres aftale så klar som muligt og bekræft den i skrift. Dette sikrer, at aftalen er tydelig for begge parter.



5) Du er imødekommende og fleksibel
Som kæledyrsplejer på Pawshake, vil du naturligvis selv bestemme din egen ledighed og være i stand til at acceptere og afvise booking anmodninger efter eget valg. Vi beder dig dog svare alle dyreejere på en professionel og høflig måde, så de ved hvor de står. Det er også vigtigt at holde din profil opdateret. Du kan gøre dette ved at logge ind regelmæssigt og redigere din kalender og beskrivelse som nødvendigt. Det kan du gøre via hjemmesiden og endnu hurtigere via vores app. Vi forventer også, at du er fleksibel nok til at håndtere hvad end der sker under en pasning: som dyrepasser har du det ultimative ansvar for alle dyr og dig selv! Hvis du er i tvivl eller har nogle spørgsmål kan du altid kontakte Pawshake's kundeservice team for hjælp og gode råd.

Som du kan se: det er et kæmpe ansvar at passe kæledyr, MEN ... vores erfaring er, at hvis den første kvalitet ligger naturligt til dig, så følger resten som regel :-)

Har du stadig nogle spørgsmål efter at have læst denne artikel? Tjek vores Ofte stillede spørgsmål for dyrepassere eller send os en besked!