Tilbage på job: sådan forbereder du dit kæledyr

Author picture Jessica

Tilbage på job: sådan forbereder du dit kæledyr

Genåbningsprocessen er i skrivende stund i fuld gang, og det vil derfor snart blive muligt at udskifte home office med fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen. Dette kan skabe forvirring hos dit intetanende kæledyr, der derfor har brug for en blid og nænsom overgang til den nye hverdag.

Situationen minder lidt om den først tid efter en lang sommerferie, hvor kæledyrene pludselig skal vænne sig til at være alene hjemme en stor del af dagen. 

Det ene øjeblik er huset fyldt med latter og glade ansigter, det næste skal dit kæledyr pludselig være alene hjemme i timevis uden at vide hvor familien er blevet af eller hvornår I kommer tilbage. Dette kan forårsage kedsomhed og angst, hvilket igen kan medføre problematisk adfærd; din hund begynder måske at gø, kradse eller bide i møbler og andet inventar.

Mange mennesker har valgt at anskaffe sig en hund eller kat under pandemien, hvilket på ene side selvfølgelig er fantastisk. 

Det er dog vigtigt at lægge en plan for hvordan overgangen til den nye (gamle) hverdag kan gøres så skånsom for kæledyret som muligt, så det nye familiemedlem ikke kommer til at lide mere under overgangen til de nye rutiner end højst nødvendigt.

Her har vi samlet et par tips til at hjælpe din hund eller kat med at vænne sig til sin nye post corona-tilværelse:

Øv jer på forhånd

Udsæt ikke dette vigtige punkt til sidste øjeblik, men opbyg stille og roligt en ny rutine, så dit kæledyr ikke får sig et chok når post-corona hverdagen melder sig. 

Du kan med fordel begynde at øve din normale morgenrutine med dit kæledyr allerede nu. Du lader slet og ret som om du skal på job: står op, spiser morgenmad, klæder dig på og forlader huset. Giv dit kæledyr en tyggesnack eller andet beskæftigelseslegetøj, og sæt noget roligt musik på anlægget inden du går.

Planlæg en gåtur eller anden motion tidligt om morgenen og igen om aftenen

Du skal kort sagt vænne dig til at gå tur og lege med din kat eller hund om morgenen og om aftenen. For de fleste lader denne rutine sig integrere godt i en almindelig arbejdshverdag. 

Inddrag gerne et par træningsøvelser, der stimulerer din hunds hjerne og problemløsningsegenskaber.

Overvej at finde en dyrepasser

Det lyder måske som skjult reklame når det kommer fra os, men faktisk er dette virkelig en effektiv måde at få dit kæledyr til at slappe af på. En dyrepasser kan kigge forbi og hygge om dit kæledyr, mens du er på arbejde. Har du travlt, kan du også få dyrepasseren til at gå tur med din hund for dig.

Book dyrepasseren et par gange før du vender tilbage på job, så din hund eller kat kan nå at lære sin nye ven godt at kende. 

Hvis du har brug for en dyrepasser kan vi hjælpe. Kontakt os endelig, hvis du har brug for hjælp til at finde en passende dyrepasser eller har brug for gode råd i øvrigt.

Find en dyrepasser