Kære kæledyrsejer! Jeg hedder Nynne, og er så heldig at bo i en hyggelig lejlighed i NV med min kæreste, tæt på Utterslev Mose og rolige villaveje. Jeg har i øjeblikket et deltidsjob, og har derfor mange dage herhjemme - derfor er lange gåture og besøg af en pelset ven meget kærkomne! Jeg er vokset op med hund, katte, marsvin og islandske heste, og nyder at være i dyrs selskab. Jeg holder af at bruge tid i naturen, nørkle med håndarbejdsprojekter, sidde i sofaen med en god bog og rode i en have når jeg kan komme til det- og alt det er jo meget hyggeligere med en sød pelsklump! Udover min universitetsudannelse har jeg også tager grundforløbet på Kalø Økologiske Landbrugsskole - det har givet mig et endnu bedre indblik i dyrs trivsel! Så hvis i mangler pasning til jeres hund, kat, marsvin eller kanin, så tøv endelig ikke med at tage kontakt!