Kæledyr og Corona. Kan dyr sprede Corona virussen?

Author picture Marte  - opdateret: 19/03/2020

Den nye Corona virus har allerede påvirket vores hverdag i stor grad. Men hvad betyder virussen for vores kæledyr? Og hvad betyder denne ekstraordinære situation for dine reservationer hos Pawshake? 

Kan mit kæledyr blive syg af Corona?

Det er nu blevet tydeligt, at den nye Corona virus har en høj smittegrad mellem mennesker. Men er vores kæledyr også udsat for at få denne virus? Ifølge World Health Organization (WHO), er der på nuværende tidspunkt ikke noget evidens for, at dyr kan blive syge af Corona virussen. 

Kan dyr sprede Corona virussen? 

Der er ikke noget evidens for, at dyr kan være smittebærere af Corona virussen. Det officielle råd, ifølge World Health Organization (WHO) er, at vi kan fortsætte vores normale omgang med vores kæledyr. Vi kan blive ved med at passe vores kæledyr som vi plejer, og du, eller en anden, kan godt lufte din hund. 

I meget særlige tilfælde kan virussen dog ende hos et dyr – men dyret vil ikke vise tegn på sygdom, og vil ikke være i stand til at smitte andre. Dog er rådet at højne sin hygiejne og vaske hænder så ofte som muligt.  

Corona patienter rådes til at have så lidt kontakt med dyr som muligt, og undgå at ae og blive slikket på af sit dyr. Hvis du er i hjemmekarantæne, er det bedst at lade andre tage sig af gåturene med din hund. 

Min ferie er aflyst, kan jeg annullere min Pawshake booking? 

Pawshake reserveringer har en rimelig fleksibel aflysningspolitik. I de fleste tilfælde vil du få det fulde beløb refunderet, men vær opmærksom på den enkelte passers aflysningspolitik. Hvis du aflyser en pasning har du krav på at få 50% eller 100% af beløbet refunderet, afhængig af den enkeltes politik. Hvis du afmelder bookingen efter bookingen skulle være påbegyndt, har du ikke længere ret til at få refunderet beløbet. 

I de fleste tilfælde kan de selv afmelde en reservation. Find mere information her. 

Husk at dit krav på refusion afhænger af din sitters aflysningspolitik. Pawshakes sittere kan frit vælge deres aflysningspolitik blandt følgende valgmuligheder:

Fleksibel aflysningspolitik: Fuld refusion hvis dyreejeren aflyser senest kl. 12:00 dagen før bookingens starttidspunkt. 50% refusion af de aflyste dage hvis aflysningen finder sted efter kl. 12:00 dagen før bookingens starttidspunkt.

Moderat aflysningspolitik: Fuld refusion hvis dyreejeren aflyser senest kl. 12:00 syv dage før bookingens starttidspunkt. 50% refusion af de aflyste dage hvis aflysningen finder sted efter kl. 12:00 7 dage før bookingens starttidspunkt. 

Jeg vil gerne planlægge en ferie, men er usikker på om det kan blive til noget. Jeg vil gerne have dyrepasningen arrangeret på forhånd, hvad skal jeg gøre? 

Hvis du gerne vil planlægge en ferie, er det en god ide at overveje at få styr på pasningen af dit kæledyr. Især i sommermånederne, hvor mange passere får travlt og ofte kan være fuldt booket. Med den nye Corona situation er der høj sandsynlighed for, at ferier vil blive booket senere på året, og mange vil blive i sit hjemland, men derfor kan der stadig være brug for en passer.

Hvis bookingen ikke er helt gennemført, løber du den risiko, at din passer muligvis ikke vil være ledig, når du tager på ferie. Uden en fuldendt og bekræftet booking er du ikke dækket ind under vores bookinggaranti, som beskytter dig mod sidste øjebliks aflysninger fra passeren. Det er derfor en god ide at gennemføre reservationen helt igennem Pawshake. 

Hold godt øje med passerens aflysningspolitik. Hvis din ferie skulle blive aflyst, så vær sikker på, at du aflyser i god tid, så du kan få hele beløbet tilbagebetalt. 

Jeg er en passer, hvad skal jeg tænke på i forhold til mine reserveringer? 

Du kan gennemføre dine bookinger som du normalt vil gøre. Vi råder dig til at tage ekstra forholdsregler i forhold til hygiejne når du modtager og afleverer dyr. Vask dine hænder og foretag ikke håndtryk eller ha’ fysisk kontakt med dine kunder. Vink i stedet til hinanden og smil. 

Det er en god idé at tjekke din egen aflysningspolitik, og vær sikker på at den stadig passer til din nuværende situation. For at få flere bookinger, kan du downloade dit markedsføringsmateriale til dit dashboard, tilbyde hundeluftning til dem som er i karantæne, eller at passe hunde for dem som arbejder lange dage eller befinder sig i ekstraordinære nødstilfælde situationer. 


Jeg vil blive hjemme de næste par uger. Hvordan distraherer jeg min hund nok? 

Hvis du er mere indendørs pga. hjemmearbejde eller karantæne, er der gode muligheder for at lave hjemmetræning med din hund. Hunde bliver ikke kun trætte af at bevæge sig, men også af at bruge deres hjerner, af at lugte, søge og lege.  Du kan f.eks. gemme godbidder i huset, i et stykke legetøj, et håndklæde eller i toiletruller. Husk på at legene ikke skal tage for lang tid, at din hund oplever succes og vigtigst af alt, at det er sjovt! Nogle gange tager det lang tid for hunde at gennemskue og løse legen, byg spændingen op og ros hunden for at forstå legen. 

Hvis du ikke vil, eller ikke kan gå udenfor, så kan du booke en passer, som vil tage din hund ud på lange gåture. 

Er der andre ting, som jeg skal overveje?

Da situationen kan ændre sig hurtigt, er det en god ide at have en nødplan, såfremt at du skulle blive syg. Hvis du ikke kan passe din hund, så vær sikker på, at du har nogen omkring dig som kan hjælpe og træde til. Husk også på, at fly kan være forsinkede eller aflyst. Hvis du er i en situation, hvor du er nødt til at forlade huset pga. arbejdet, så husk at have pasning klar til din hund, såfremt dine vagter er lange. Du kan altid se ledigheden for passere i dit område, og finde en som kan træde til i sidste øjeblik.

Jeg har flere spørgsmål, hvor kan jeg stille disse?

Har du spørgsmål angående din reservation, om Pawshake eller Corona virussens påvirkning på Pawshake, så står kundeservice klar til at hjælpe dig.