Pas på! Disse fødevarer er giftige for din hund

Author picture Pawshake  - opdateret: 15/03/2016

Påsken nærmer sig og de fleste hjem fyldes op med påskeæg og andre chokolade godter. Selvom mange hundeejere ved, at chokolade er giftige for hunde, kan der stadig ske uheld. Hunde kommer bestemt ikke med deres egen indbyggede gift-alarm og de fleste hunde elsker chokolade ligeså meget som vi gør! Men chokolade er ikke den eneste spise der er livstruende for din firbenede ven. Herunder finder du en praktisk liste over nogle af de mest almindelige fødevarer der er giftige for hunde.

Chokolade er ekstremt giftigt for din hund, hvilket er hvorfor du aldrig bør fodre ham med det brune stas. Dog kan det være en fristelse at fylde hjemmet op med påskeæg og andre godter. Desværre kan din hund hemmeligt gnaske løs på dette under et ubevogtet øjeblik, og det er bestemt ikke en god ide da chokolade indeholder et stof kaldet theobromine, som er meget giftigt for hunde. Jo renere chokoladen bliver, jo mere theobromine vil det indeholde. Hvad der udgør en livstruende situation afhænger af hvilken chokolade det er, samt din hunds størrelse og race. Hvis din hund ved uheld har spist chokolade, bør du være opmærksom på følgende: ryster han, kaster han op, gisper han, drikker eller tisser han overdreven, eller er han rastløs? Hvis det er tilfældet, så tag ham til dyrlægen med det samme!



Vindruer og rosiner
En anden fødevare som er giftig for hunde er vindruer, samt i tørret form, rosiner. Druer og rosiner kan skade din hunds nyre og ved højt indtag kan det føre til akut nyresvigt. Symptomer inkluderer rystelser, sløvhed, opkastning og manglende appetit. Blot en lille håndfuld rosiner er nok til at forgifte din hund, så vær forsigtig med denne tilsyneladende harmløse godbid!

Løg og hvidløg
Hvidløg og alt hvad der hører til løg-familien (inkluderer porrer og forårsløg) er giftigt for din hund. Dette gælder også den kogte variation, så madrester som indeholder ristede løg er også bandlyst. Den giftige effekt af løg forårsager skader på din hund røde blodlegemer som kan føre til anæmi (blodmangel). Dette manifesterer sig i symptomer såsom sløvhed, manglende appetit og hurtig vejrtrækning og hjertebanken. Hvis din hund opfører sig mærkeligt, så ring til din dyrlæge hurtigst muligt.



Tomat, peberfrugt og aubergine
Grøntsager som er fra natskygge familien er heller ikke gode for din hund, så vær forsigtig med tomat, peberfrugt og aubergine.

Vær forsigtig med nødder
Størstedelen af nødder er dårlige for din hund, men hold særligt øje med macadamianødder og valnødder. Peanuts er ikke nødder, men snarere bælgfrugter, så det er okay at slikke på jordnøddesmør(peanutbutter) som godbid, medmindre din hund selvfølgelig er allergisk over for jordnødder.

Vær forsigtig med salt, xylitol (sødestof) og alkohol
Mange såkaldte "light" produkter indeholder xylitol, et sødestof som er ekstremt giftigt for hunde. Pas på med at dele nogle af dine "light" mærket godbidder med din trofaste ven. Det samme gælder for saltede produkter: hvis din hund indetager for meget salt, kan han lide af saltforgiftning. Dette kan føre til symptomer såsom opkast, rastløshed og diarre. Konsulter altid med en dyrlæge hvis du bemærker en underlig opførsel. Masser af produkter indeholder uventet tilsat salt. Hold et skarpt øje på disse "skjulte" salte, som typisk er fundet i chips, peanuts og brød. Og selvom du aldrig ville overveje at give din hund øl: kan det stadig ske, at lille frække fido slikker dit glas når du ikke kigger ... så vær opmærksom når der er alkohol involveret, for det er bestemt ikke godt for din hund.

Billede: Nao Cha


Så hvad må din hund få fornøjelsen af?
Heldigvis er der masser af sunde snacks, som du trygt kan fodre din hund, såsom ubehandlet kylling, oksekød og fisk. Kød og fisk kan nydes i rå eller tørret form. Du kan også give din vovse et udvalg af rå grøntsager at gnaske på, såsom gulerødder, broccoli eller et stykke agurk. Nogle hunde er særligt glade for frugt: æble og banan er altid en god mulighed. Og hvis du er særligt skuffet over, at du ikke kan give ham et påskeæg denne påske, så forkæl ham med et almindelig hårdkogt æg i stedet!

Glædelig påske!  :-)