Cykler du med din hund? Stil dig selv disse 10 spørgsmål før du kører afsted

Author picture Pawshake  - opdateret: 18/05/2016

Det kan være en sjov og nem måde at motionere din hund, ved at lade den løbe ved siden af dig på cyklen. Den glidende, stabile bevægelse sikrer at din vovse får en ordentlig træning som ikke belaster hans krop for tungt. Og, en ekstra bonus: i ankommer langt hurtigere til jeres favorit gåtur område. Der er dog nogle tilfælde, hvor det ikke anbefales at cykle med din hund. Så før du og Fido drager afsted, så spørg dig selv følgende spørgsmål:

1) Er min hund over 18 måneder gammel?
Det anbefales ikke at lade voksende hvalpe eller unge hunde, under halvandet år gamle, løbe ved siden af din cykel. Deres underudviklede muskler og led kan simpelthen ikke modstå belastningen. En rolig gåtur i snor og lidt leg i parken kan være den bedste måde for unghunde at bruge deres energi.

2) Er min hund for gammel?
Ældre og mindre smidige hunde bør ikke følge med dig på cykel. Faktisk kan det være alt for meget for enhver hund som ikke er i top form.

3) Er min hund atletisk bygget?
Greyhounds, Schæferhunde, Dobermans, Vizslas, Weimaranere: alle fine eksempler på atletiske hunde, som har det godt med at løbe ved siden af din cykel. Men racer med korte næser, såsom Bulldogs, Mops eller Shih Tzu har det til gengæld ikke godt med det, på grund af deres begrænsede vejrtrækning. Hunde med en ikke-atletisk krop, såvel som mindre hunde, såsom Gravhunde, Maltesere og Chihuahua, vil også finde dit cykel tempo for hurtigt, og vil nemt blive utrolig udmattede. Hold dig til at gå med disse racer i stedet!

4) Har min hund et godt helbred?
Naturligvis bør din hund være i top form! Med andre ord, han bør ikke have noget helbredsproblemer såsom gigt eller rygskader.

5) Er min hund vant til denne slags motion?
Du kan ikke bare gå i gang med en langvarig cykeltur uden forudgående træning. Du er nødt til at bygge op til det gradvist. Begynd med at gå sammen med cyklen. Når din hund er vant til dette, så prøv en kort 1 minuts cykeltur. Husk, at din hund ikke kun har brug for at lære hvordan den løber ved siden af cyklen; han skal også opbygge tilstrækkelig udholdenhed. Så start altid langsomt.

Billede: Flickr

6) Har jeg overvejet sikkerheden?
Dem af jer som cykler med jeres firbenede venner bør også overveje andre vejbrugere. Dette betyder, at din hund bør være fuld under kontrol under hele turen. Du bør ideelt have din hund i en sele, som er mere sikkert i tilfælde af at du stopper brat op. Sørg altid for, at din hund er på din højre side for at beskytte ham fra trafikken. Du kan sikre din vovse ved at bruge en standard snor, eller alternativt købe en særlig cykelsnor som giver dig frie hænder for håndbremsen. Igen, i skal begge vænne jer til det og finde ud af hvad der fungerer bedst for jer. Så husk: start langsomt og byg op gradvist!

7) Er det for varmt?
Din hunds kropstemperatur stiger hurtigt i det varme vejr. Den ekstra anstrengelse kan derfor få ham til at overophede. Overvej aldrig at cykle med din hund hvis temperaturen udenfor er mere end 21 grader. Vær også opmærksom på jordens temperatur, især når i kører på asfalt eller lignende hårde og mørke overflader. Hvis du ikke selv kan røre jorden i længere tid, kan din hund heller ikke gå på det.

8) Tom mave, tom xx?
Kør kun på cykeltur hvis din hund ikke har spist indenfor de sidste 2 timer. Og sørg for at han har været på toilettet før du hopper på cyklen. På denne måde kan han slappe af og nyde turen!

9) Har jeg nok vand med?
Medbring masser af vand for turen, så din pelsven kan nyde en frisk tår vand når i holder pause. Men lad ham ikke tømme en hel skål lige før i fortsætter, det kan muligvis gøre ham syg.

10) Sæt farten ned og duft til blomsterne!
Det sidste tjek: tager du den med ro? Det er ikke en konkurrence og hverken dig eller din hund er ved at deltage i Tour de France! Opmuntre din vovse til at lunte stille og roligt ved din side, i stedet for at galopere afsted. Hvis du gør det sensibelt, vil en cykeltur med din bedste ven ikke kun være sjov: den vil også være sund. Glem dog ikke, at hunde nyder at udforske, snuse omkring og lege udenfor. Så balancer cykelaktiviteterne med en god gammeldags gåtur, så i begge kan have tid til at dufte til blomsterne!

God cykeltur!