Jeg hedder Amalie og er 24 år gammel. Jeg bor for mig selv i Odense C og arbejder pt med et deltidsjob indenfor handicapområdet, udover at jeg er igang med min kandidatuddannelse.
Jeg har i mange år selv haft forskellige dyr i hjemmet, både katte, en elsket familiehund igennem 12 år, fugle, gnavere etc. og jeg har også selv haft en hund, efter jeg flyttede for mig selv, som jeg elskede ufattelig højt. Den pågældende hund blev dog desværre ikke ældre end 1 år, da hun havde en hjertefejl, som ikke var blevet opdaget, og hun overlevede desværre ikke dette. Jeg er derfor rigtig interesseret i at have en eller flere hunde eller katte i hjemmet fra tid til anden igen, da jeg altid har nydt dyr og deres tilstedeværelse i hjemmet samt nyder at kæle om dem.
Jeg kan tilbyde en hyggelig lejlighed på en rolig gade i Odense med 55 kvm og en tilhørende indhegnet fin have. Jeg har ofte en masse tid til rådighed i hverdagen, og har altid nydt gåture med hund omkring i de grønne områder. Derudover kan jeg tilbyde at passe det pågældende dyr i dets eget hjem eller blot besøge og lufte det, hvis det er det, som der er brug for. Jeg har efterhånden en del erfaring inden for dyrepasning, og har selv haft egen hund og katte, som selvfølgelig skulle passes dagligt. Derudover har jeg få gange overnattet i venners hjem i maks en uge, for at passe deres kæledyr, mens de har været på ferier.
Jeg accepterer alle slags dyr samt både vaccinerede og ikke-vaccinerede dyr.
Mvh. Amalie
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 7 dage før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.
Hundebørnehave og hundeluftning er altid omfattet af en fleksibel aflysningspolitik:
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12:00 én dag før bookingen, 50% refusion herefter.
Der gives ingen refusion, hvis bookingen aflyses på eller efter startdatoen.
Amalie er virkelig sød og god sammen med vores hund. De bedste anbefalinger herfra 🙂
Jeg har glæde af Amalies enormt omsorgsfulde hjælp til at komme forbi og se til mine to katte over to omgange nu. Amalie er virkelig behagelig, pålidelig og let at snakke med, og jeg er fuldstændig tryg ved hendes hjælp. Hver gang har jeg modtaget flere billeder fra hendes besøg, og jeg vil bestemt vælge hende som den første til fremtidig hjælp 🌸 Kæmpe anbefalelse hvis man søger en rar, tillidsvækkende og behagelig person til at komme forbi og se til ens dyr 🌸