Jeg bor på Østerbro i København og elsker dyr. Jeg har haft 2 katte i 20 år og har herefter nydt at passe mine venners hunde og katte og er ind imellem plejefamilie for Inges Kattehjem. Men der er for langt imellem besøgene, så jeg håber, jeg kan hjælpe dig med at hygge om din firbenede, renlige yndlingsven; mindre hunde, katte og marsvin.
Hos mig er dyrene på et eksklusivt besøg uden andre dyr i hjemmet, hvor der er masser af tid til samvær uanset om det er leg, gåture i naturen, afslapning på lukket altan, sofahygge eller en rolig lur i fred og ro.
Hunde: Udeliv for hunde foregår i snor, og du bestemmer, om vi går andre hunde i snor i møde, eller om vi passerer pænt f.eks. i Fælledparken og ved søerne. Hvis en køretur i bil er ok, kan jeg også tilbyde ture i skov og på strand. Jeg bor på 5. sal, men der er elevator efter 5 trin, så din hund kommer let op og ned. Husk mad, hundesele til krop (ikke kun hals) og favoritlegetøj.
Katte: Den lukkede altan er altid et hit (også for hunde). Masser af hoppemuligheder og hyggesteder indendørs. Husk mad, favoritlegetøj, kattegrus- og bakke samt bakkeske.
Marsvin: Afleveres i bur men vil komme ud og opleve, løbe og undersøge indendørs. Husk mad, hø, spåner mv.
Kontakt mig endelig og vi finder ud af, om der er et match mellem os og ikke mindst den firbenede :)
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.
Det var en fornøjelse at bruge Solveig. Hun har en rigtig god tilgang til vores hund og forståelse for vores ønsker. Hun bliver helt sikkert en fast hundesitter for os :-)
Jeg kan kun give de bedste anbefalinger til Solveig. Solveig tog sig rigtig godt af vores lille hund, og var fra start til slut rigtig god til at holde os opdateret om, hvordan det gik, inkl. billeder af en meget veltilfreds hund🐶