Hej med jer,
Mit navn er Lonny og jeg er 34 år gammel. Jeg bor i Herfølge i et lille hus med en dejlig have sammen med min kæreste, 4 katte og 5 høns.
Jeg er frivillig barnløs og har aldrig ønsket at få børn. Siden barnsben har jeg i stedet kastet al min kærlighed på dyr og arbejder i dag som uddannet dyrepasser.
Jeg har de seneste år arbejdet både frivilligt og som fuldtidsansat i 2 dyreværnsforeninger, samt passet katte i folks private hjem i min fritid. I få tilfælde har jeg også passet kat i mit eget hjem i kortere eller længere perioder - alt efter kattens temperament.
Dyr (i alle afskygninger) fylder utrolig meget i mit liv, men særligt katte har en stor plads i mit hjerte!
Jeg er bogstaveligt talt bidt af en gal kat og elsker at nørde katteadfærd og har også været på flere kurser.
Både familie og venner er ikke i tvivl om min store passion for dyr og siger tit "Man skulle være kat i Lonnys hjem"
Jeg kan tilbyde dig:
Kattepasning i kattens eget hjem, mens du er på ferie eller lignende.
Besøgsvarighed er 60 minutter og vil typisk være om eftermiddagen. Besøget inkluderer opfyldning af mad/vand, tømning af kattebakke samt leg/kæl.
Jeg har erfaring med at give medicin, såfremt det er aktuelt samt grundig pelspleje af langhårskatte.
Jeg kan også tømme postkasse og/eller vande blomster i samme ombæring.
Jeg ved selv, hvor meget det betyder, at ens kat er i gode, trygge hænder, mens man er væk hjemmefra. Derfor giver jeg altid hundrede procent af mig selv, når jeg er ude og passe andres dyrebare kæledyr.
Tøv endelig ikke med at kontakte mig, hvis du har brug for en pålidelig kattepasser. Jeg er fleksibel og stortset altid til rådighed - både hverdage, helligdage og weekender.
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.