Vores familiealbum

Vores team er placeret verden over og er dermed til stede i alle de lokalsamfund vi er aktive i. Vi deler alle den samme store kærlighed til dyr, og har et stærkt ønske om at påvirke vores lokalesamfund i positiv retning.

Tanguy

CEO & Co-founder

Tanguy startede Pawshake sammen med Dries Coucke i 2013. Tanguy har over 20 års erfaring i udvikling og skalering af online markedspladser, og han udfordrer og presser derfor gerne holdet bag Pawshake lidt ekstra for at skabe endnu mere fantastiske resultater. Hans mål er at påvirke samfundet i positiv retning ved at forbinde mennesker med hinanden på internettet. Han er yderst taknemmelig over at kunne forbinde sin store tech-viden med sin passion for kæledyr (han er vokset op blandt både hunde, kaniner & kanariefugle). I sin fritid elsker han at tage på vandre- og teltture med sin kone og sine 3 børn.

Sabrina

Head of Customer Experience

Sabrina stammer oprindeligt fra Tyskland, men bor i dag i Belgien og kan bryste sig af titlen som Pawshakes allerførste medarbejder. Stil hende gerne spørgsmål om hundes adfærd og pleje, men vær i så fald forberedt på et svar med mange videnskabelige detaljer. Hun er altid på jagt efter måder at optimere sig selv og sine omgivelser på, og så lever og ånder hun for den gode historie - derfor finder du hende ofte med næsen i en bog. Sine hunde Corey og Dana forkæler hun også gerne med en omgang højtlæsning!

Mirjam

Head of trust and safety, community manager Finland

Mirjam elsker kæledyr, og deler da også sit hjem i Finland med to katte og to hunde. Den finske vinter er mørk og lang, men de to hunde sørger for at få hende ud af huset hver dag. Mirjam går også meget op i dyrevelfærd og klimaspørgsmål, ligesom hun er aktiv inden for det finske LGBT+community. Hun forsøger altid at gøre en positiv forskel, både arbejdsmæssigt og privat. Når hun skal slappe af foretrækker hun en god bog eller et udfordrende puslespil.

Niel

Head of product & engineering

Niel er meget passioneret omkring nye teknologier og deres potentiale til at skabe en positiv indvirkning i hverdagen i form af digitale produkter. Når han ikke arbejder for Pawshake, er han sikkert i gang med et tech-relateret hobbyprojekt eller ude med vennerne. Hos Pawshake kombinerer Niel sin interesse for digitale produkter med sin kærlighed til kæledyr.

Paulien

Community manager

Paulien er community manager for Pawshake i Holland. Hun bor tæt på stranden, hvor hun gerne tage en løbetur med sin hund Nadia, en lille gadehund importeret fra Spanien. Paulien har også en legesyg kat ved navn Flip, der elsker at nusse om hunden (hvor kært er det lige!). Hun elsker at tage på vandretur, spise vegetarmad og træne i den lokale bokseklub.

Maggie

Community manager

Margherita, bedre kendt som Maggie blandt Pawshakes multikulturelle team, er Pawshakes community manager i Italien. Hun er vokset op på landet i den nordlige del af Italien, men har nu base i storbyen Milano. Her har hun desuden studeret kommunikation og kulturarv. Når hun ikke er på arbejde, fordyber hun sig gerne i kunstneriske projekter, selvfølgelig under kyndig vejledning af sine to katte Mochi og Mini.

Jessica

Community Manager

Jess er community manager for Pawshake i Australien. Hun er den stolte ejer af en skøn kattehjemskat ved navn Benjamin. Hun er meget passioneret omkring dyreadoption og at give hjemløse dyr en ny chance. Jess har været en del af Pawshake helt siden starten og nyder at se virksomheden vokse og udvikle sig til glæde for alle de australske dyreejere og sittere.

Johanne

Community manager

Johanne stammer fra Quebéc i den fransktalende del af Canada. Johanne valgte at flytte på landet for at få mere tid og plads til hundesitting. Eftersom Johannes børn for længst er fløjet fra reden har hun frihed til at gøre hvad hun vil, det være sig at rejse verden rundt eller at nyde et glas vin kl. 17 i selskab med masser af skønne gæstehunde.

Ward

Developer

Ward bor i Belgien, hvor han deler lejlighed med katten Jack. Både Ward og Jack byder gerne firbenede gæster fra Pawshake inden for i deres hjem og er især glade for store og godmodige hunde som Berner sennenhunden Gusje. Ward elsker at gå til koncert med sine yndlingsbands rundt omkring i Belgien. Han er også optaget af fotografi og ikke mindst softwareudvikling. Hos Pawshake kan han kombinere sin interesse for kæledyr og teknologi hver eneste dag - perfekt!

Lionel

iOS developer

Lionel bor i Belgien med sin kone og sine 2 rotter (ja, du læste rigtigt, rotter!). Han er passioneret omkring iOS-økosystemet og brænder for at designe lækre og velfungerende apps til kræsne brugere. I sin fritid elsker han at opleve nye landskaber og kulturer på rejser verden over, meget gerne i kombination med prøvesmagning af lokale øl.

Steven

Developer

Steven bor i Belgien sammen med sin kone og sine to døtre. Hertil kommer indtil flere firbenede familiemedlemmer i form af kaniner, hunde, katte og heste. Udover sin store forkærlighed for dyr er Steven en skarp softwaredesigner med talent for at udvikle effektive og stærke brugeroplevelser.

Valentin

Android developer

Valentin bor i Belgien, men bryder sig ikke om at være hjemme alt for lang tid ad gangen. Han elsker at rejse, og tager ofte arbejdet med sig ud i verden. Således finder du ham gerne med sin bærbare computer på en strand et sted i Thailand. På den måde lykkes det ham at forbinde sin interesse for teknologi med rejser og oplevelser verden over.

Sam

Community manager

Sam er fra Perth i Australien og har altid elsket dyr, især katte. I sin fritid løber hun gerne maraton eller tager på vandre- og cykelture. Allermest lykkelig er hun, når det lykkedes at kombinere disse aktive hobbies med rejser ud i den store vide verden! For Sam er det derfor en drøm at arbejde hos Pawshake, da hun dermed kan forene det bedste af to verdener: kæledyr og rejser.

Sharon

Head of marketing

Sharon stammer oprindeligt fra Singapore. Hun har boet og arbejdet mange forskellige steder i verden, inden hun til sidst valgte at slå sig ned i Sydney i Australien. Hun altid elsket hunde, og mens hun læste på universitet plejede hun at arbejde som frivillig i et dyreinternat - en tur der hver uge krævede 2 forskellige busser og 2 tog. Hun elsker at gå til hundesport og lære sin hund nye, sjove tricks, ligesom hun gerne leder træningen i sin lokale hundeklub. Hun kaster sig også gerne over kreative projekter.

Martijn

Community manager

Hollæderne er kendt for at være blandt verdens højeste folkefærd, og Martinj elsker da også kæledyr som kan matche hans imponerende statur. Han nyder sit arbejde som kundeservicemedarbejder hos Pawshake, og bruger herudover sin fritid på lange gåture og kreative projekter (herunder et børnebogsprojekt med en pelikan i hovedrollen). Han er nu også gerne at finde på sofaen, hvor han ser TV-serier/film eller spiller computerspil. Allerhelst med en gæstehund ved siden af sig selvfølgelig.

Silke

Community manager

Silke stammer oprindeligt fra Tyskland, men har boet og arbejdet i både Hong Kong og Australien. Hun startede sin karriere i et konsulentfirma, men besluttede senere at følge sin passion for yoga, friluftsliv og ikke mindst kæledyr. I sin fritid laver hun gerne vegetarmad, underviser i yoga eller tager på vandreture med sin hund.

Margaux

Community manager

Margaux trådte sine barnesko i en lille landsby i de franske alper, hvor hun var omgivet af hunde og katte. At der var kæledyr i familiens hjem var lige så selvfølgeligt som synet af alpernes snedækkede tinder i horisonten. Som ung tog hun en kandidatgrad i international business og arbejdede herefter i flere forskellige lande i Europa. Til sidst slog hun sig dog ned i Berlin, hvor hun i dag bor sammen med sin mand. Hun forsøger stadig at lære tysk på et nogenlunde fornuftigt niveau.

Celine

Community manager

Celine bor i solbeskinnende Singapore og er af naboerne kendt som "pigen der altid er omgivet af hunde", hvilket nok i virkeligheden bare er en pæn måde at kalde hende for "crazy dog lady" på :) Hun har en kandidat i psykologi, skifter frisure hveranden uge, og benytter gerne forlængede weekender eller ferier på en smuttur til Disneyland (sig hej hvis du ser hende!).

Ralf

Community manager

Ralf stammer oprindeligt fra Tyskland, men har boet og arbejdet i San Francisco og har siden fundet sig til rette i Storbritannien. Han har både været caféejer og drevet forlagsvirksomhed og har i det hele taget altid mange jern i ilden. Han tager sig kærligt og kompetent af Pawshakes kæledyr, ejere og sittere i Storbritannien og Irland. I sin fritid holder han af at svømme, tage på vandreture, betragte skyernes gang henover himlen eller lave hjemmelavede kålchips. Han fælder gerne en tåre til romantiske film.

Nadia

Tilfredshedsmanager

Nadia er supersocial og er helst omgivet af mennesker hele tiden, allerhelst selvfølgelig Pawshake-teamet. Hun er ikke bleg for at deltage i faglige møder, så længe hun kan få lov til at gumle på en tyggesnack i en kurv under bordet. Jobbet som kontorhund er temmelig krævende - hun skal både holde sin ejer og de øvrige kollegaer i godt humør og i topform. Det klarer hun dog over al forventning, og belønnes da også flittigt med masser af kæl og gåture til gengæld!

Jack

Trust and safety expert

Jack er Pawshakes interne tillids- og sikkerhedsekspert. Han holder et vågent øje med sine omgivelser og er god til at læse folk. I sin fritid flader han gerne ud i solen eller nyder en god bog fra sin favoritplads i vindueskarmen.
  1. Hjem
  2. »
  3. Vores familiealbum