Hej,
Mit navn er Betina og jeg er 44 år. Jeg bor i rækkehus i Farum med min teenagesøn, vores 2 katte og 1 græsk landskildpadde. Jeg har haft dyr det meste af mit liv, både som barn og voksen. Jeg er vokset op i, hvad jeg lidt humoristisk kalder, en lille mini-zoo, da vi i mit barndomshjem havde hunde, kat, fisk, kaniner, chincilla, marsvin, undulater, sumpskildpadder og sågar høns i baghaven :) Så jeg har helt fra barnsben været vant til at omgås dyr af forskellige arter og størrelser. Som voksen har jeg primært haft katte, men har nu også 2 landskildpadder boende.
Da mine egne katte er indekatte, og jeg ikke bryder mig om tanken om at skulle sende dem i pension, har jeg selv ind imellem haft behov for pasning, så jeg kender til den bekymring det kan være at skulle finde den rigtige sitter.
Jeg har jævnligt passet katte for naboer og venner, hvor jeg 1-2 gange dagligt har kigget ind til kattene, sørget for frisk mad og vand, og lidt leg og nus i det omfang kattene har været interesseret i det. Jeg ved det kan være stressende for nogle dyr når deres mennesker er væk og nye fremmede bevæger sig rundt i huset, så jeg presser ikke dyrene til kontakt, men sætter mig i stedet roligt og lade dem komme til mig hvis de har lyst.
Da jeg selv har 2 katte tilbyder jeg hovedsagligt pasning i dyrets eget hjem i Farum, Birkerød og omegn.
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.
Man nyder bare sin ferie ekstra meget når Betina passer sine katte. Der er slet ikke noget at bekymre sig om og vi booker helt klart Betina igen.
Amazing support and love for our cat while we were away. Will be a repeat customer for sure 😍