Celine Tarp
Erfaren, hundeelskende, ung studerende savner hundekontakt
Odense
Om Celine Tarp
Mit navn er Celine, og jeg er 23 år gammel.
Jeg har gennem hele min opvækst (og stadig) ønsket mig så inderligt en hund, men mine forældre var ikke med på idéen, desværre. Jeg fik dog lov til at passe en hel masse hunde i vores omgangskreds, så jeg kunne få afløb for min kærlighed til hunde. Det gælder blandt mange andre min mosters cockerspaniel, venindes islandske fårehund, venindes bomuldshund, tantes franske bulldog og mine forældres venners to bulldogs gennem tiden. Alle disse hunde med flere har jeg passet alt fra 1 overnatning til en hel uge, og jeg har altid nydt det så meget.
Nu er jeg flyttet hjemmefra og studerer jura på SDU, så der går nok endnu nogle år, før det giver mening med en hund. Jeg ønsker derfor at passe og lufte en masse hunde, så jeg kan holde ventetiden ud indtil, jeg selv anskaffer mig en hund.
I kraft af at jeg er studerende, er jeg meget fleksibel i forhold til eksempelvis hundeluftning, da mit skema varierer meget. Hvis jeg skal passe en hund i længere tid, kan jeg passe den ved mine forældre, som ikke bor langt fra mig, da der her er mere plads og en have contra min kærestes og min lille lejlighed.
Håber at høre fra jer hundeejere derude.
Mvh Celine