Update:
Januar, februar og marts 2023 er jeg kun tilgængelig om aftenen, samt i weekender.
In english: In january, february and march 2023, Im only avalible in the evening and on weekends.
Hej,
Jeg hedder Kimmie, er 54 år og bor med min familie i Kbh. NV. Vi har to skønne huskatte, som begge er adopteret fra Dyreværnet. De er flere gange blevet passet af en sød kattesitter fra Pawshake og vi er rigtig glade for denne ordning. Derfor vil jeg også gerne give tilbage af min erfaring og tid og tilbyde pasning af jeres katte og hunde, når I enten er på arbejde eller skal på ferie.
Jeg arbejder som pædagogvikar, styrer min egen arbejdstid og er derfor fleksibel ift. at være sammen med jeres kæledyr om dagen/aftenen og i weekender.
Jeg er opvokset med hunde, katte, hamstere, marsvin, skildpadder og har de sidste 8 år haft katte. Har i fisk eller fugle, finder vi også ud af det. Jeg har ingen erfaring med krybdyr.
Har jeres dyr specifikke behov ift. kost, pelspleje, medicin og opmærksomhed, skal I endelig sige til.
Jeg vil opdatere jer med lidt video og nogle billeder, så I kan følge med, når I er væk hjemmefra.
Da jeg ikke har bil er jeg afhængig af, at kunne komme til jer på cykel eller med det offentlige, så det vil passe bedst hvis I bor i Kbh. og omegn.
Lad os mødes og se om vi kan lave en plan, som passer alle.
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.
Kimmie passede mine to katte over jul og nytår og jeg var helt tryg ved at overlade dem til hende. Hun sørgede altid for at holde mig opdateret med både billeder og videoer og passede SÅ godt på pigerne. Varm anbefaling herfra :-)
Vi har ikke kunne ønske os eller drømme om en bedre kattesitter end Kimmie. Hun har overgået alle forventninger. Vi har følt os 100% trygge på vores ferie- mens vores ene kat desværre fik dårlig mave pga sygdom. Vi har fået beskeder og billeder hver dag, og beroligede os i en stresset situation. Hun tog endda til dyrelægen for os, og påbegyndte vores kats medicin.
Vi er meget taknemmelige for at Kimmie har passet så godt på misserne.
De varmeste anbefalinger!