Hej med jer,
Jeg hedder Kristina, og er en 27-årig livsglad, omsorgsfuld og kreativ kvinde med et kæmpe dyrehjerte. Til dagligt læser jeg musikvidenskab på Aarhus universitet, og spiller derudover skuespil, skriver digte og maler. Jeg har haft med dyr at gøre siden jeg var helt lille. I mit barndomshjem var der både hund, katte og fisk, og ligesom min mor, gik jeg til ridning i en del år. Som voksen har jeg tidligere haft adopteret tre skønne katte; en huskat (Sofus), en Kurilean Bobtail (Mocca) og en huskat (Mogens).
Som kattejeer gjorde jeg selv brug af Pawshake, og ved hvor stor en hjælp det er, at kunne overlade sine guldklumper hos andre dyreelskere her på platformen, når man er væk hjemmefra, og ønsker at de får kærlig pleje. Det er vigtigt at man kan tage afsted med ro i maven, og det vil jeg som dyrepasser naturligvis sørge for, at I vil kunne. Derudover tager jeg gerne en lille billed-kollage til jer, mens I er væk, så I kan følge lidt med i eskapaderne 📷
Jeg er omgængelig, empatisk og arbejder professionelt, og jeg finder tilværelsen utrolig naturlig omkring dyr. Udover mine erfaringer med egne kæledyr, har jeg i mange år passet dyr for venner og familie - fra nyfødte til pensionerede. Altså har jeg både erfaring med oral medicinering, pelspleje, fjernelse af sting, rehabilitering, hundetræning mm. Jeg savner gevaldigt at have dyr omkring mig til dagligt, hvilket er drivkraften bag min profil her.
Jeg vil glæde mig til at være en respektfuld, pligtopfyldende, legesyg og omsorgsfuld passer for jeres elskede dyrebørn. Jeg tilbyder som nævnt både pasning hos jer, og pasning i min egen lejlighed, hvor jeg bor sammen med min mindst ligeså dyreglade kæreste på 28 år, som også er vokset op omkring dyr. Vi har en lille gårdhave med tilhørende græsareal, hvor dyrene også vil få mulighed for at boltre sig. Derudover bor vi lige op og ned af botanisk have, som dyrene elsker, og tilmed en indhegnet hundehave i nærheden. Vi har plads til to dyr af gangen. Ift gåture med jeres hund/hunde/andet, aftaler vi bare varigheden osv. indbyrdes. Jeg er villig til at gå ture i al slags vejr. I kraft af at jeg er studerende på universitetet, er jeg tilmed fleksibel, og har mulighed for at være hjemme med dyrene det meste af dagen.
Glæder mig til at høre fra jer, dyreforældre!
Kh Kristina Inger Sørensen
Fuld refusion hvis annulleret før kl. 12 én dag før bookingstart, herefter 50%.
Der gives ingen refusion, hvis aflysningen gennemføres på eller efter bookingens startdato.
Bemærk: Alle klokkeslæt er baseret på dyrepasserens tidszone.
Jeg kan varmt anbefale Kristina, som tog sig godt og kærligt af Charlie på en meget lang dag.